Hvad er Ensomhed i Tal?
Ensomhed i Tal er Copenhagen Economics, Økonomer uden Grænser og Impactly’s bidrag til at bekæmpe den massive ensomhedsbyrde i Danmark. Ensomhed i Tal indeholder bl.a. et værktøj, som beregner de samfundsøkonomiske konsekvenser af interventioner mod ensomhed i Danmark.
Ensomhed har omkostninger for økonomien. Forskning har vist, at der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved at reducere ensomhed, såsom forbedret livskvalitet og lavere sundhedsudgifter. Det kan dog være svært at kvantificere disse fordele, hvilket kan gøre det udfordrende at evaluere effekten af interventionen og dermed begrænse mulighederne for at skaffe midler.
Ensomhed i Tal er vores bidrag til at bekæmpe ensomhed og dens påvirkning på borgere og samfundet. Vi tager ansvaret for at levere præcise oplysninger og er dedikerede til at tilbyde en platform, der gør det muligt for organisationer, myndigheder og civilsamfundet at træffe velinformerede beslutninger.
Du kan udforske vores beregner med det samme, eller tage et øjeblik og læse mere om hvordan den er opbygget under om værktøjet.